rentebytteaftale | lex.dk – Den Store Danske

Rentebytteaftaler blev for alvor kendt i den brede offentlighed i årene efter finanskrisen, hvor særligt andelsboligforeninger led tab på deres rentebytteaftaler som følge af uforudsete rentefald. De deraf følgende retssager påkaldte sig betydelig offentlig opmærksomhed.

Faktaboks

Også kendt som: Blandt professionelle kaldes en rentebytteaftale for en renteswap. Et variabelt forrentet lån med en tilkøbt rentebytteaftale kaldes et swaplån. Tilsvarende anvendes i finansiel sprogbrug betegnelsen notional om den beregningsmæssige værdi.

Aftalen

En rentebytteaftale er en finansiel kontrakt hvor der mellem to parter besluttes et bytte af fremtidige variable betalinger mod faste og kendte betalinger. Variationen i aftalens ene ben skyldes, at den underliggende rente er variabel. I aftalen indgår:

en beregningsmæssig værdi
en referencerente
en fast og kendt betalingsrække.

Den beregningsmæssige værdi er et aftalt beløb, der eksempelsvis kan svare til restgælden på et variabelt forrentet lån. Referencerenten er en kort pengemarkedsrentesats. I forbindelse med afviklingen af aftalen udveksles betalinger, der fastsættes på grundlag af den beregningsmæssige værdi og den valgte referencerente. Den ene side i aftalen betaler variable ydelser og modtager faste betalinger. På den anden side udveksles de faste betalinger således, at modtageren af variable betalinger leverer faste betalinger.

Rentebytteaftaler og banklån

Rentebytteaftaler er knyttet til amortisering af lån med variabel eller fast rente. Rentebytteaftalen kan derfor anvendes tll at sikre en låntager mod risiko som følge af variationer i markedsrenten.

Rentebytteaftaler i en bank er OTC aftaler. Den ene part i aftalen er en bank og et selskab, en anden virksomhed eller en privatperson er den anden part. Banken vil levere variable betalinger til kunden og modtage faste betalinger. Prisen for aftalen – eller den beregningsmæssige værdi – aftales bilateralt mellem banken og dennes kunde. Banken kan afdække sin egen risiko gennem andre rentebytteaftaler på de internatonale markeder. Forskelle mellem bankens modtagne og leverede betalinger indregnes i og forrentes gennem betalingerne mellem kunden og banken.

Realkreditlån

Som eksempel på anvendelsen af rentebytteaftaler kan betragtes et variabelt forrentet realkreditlån. Realkreditlånet kan være et flekslån eller et lån, hvor rentebetalingerne varierer med en pengemarkedsrente. Låntager står dermed overfor variable ydelser på lånet, der afhænger af markedsrenten. Hvis boligejeren er usikker på de fremtidige markedsrenter, kan sikkerhed skaffes gennem tilkøb af en rentebytteaftale. Låntager vil derfor i hver termin skulle betale en variabel ydelse på sit lån. På den anden side modtager boligejeren de samme eller næsten identiske betalinger fra banken. Dermed er renterisikoen på det nærmeste elimineret. Men intet kommer ud af ingenting. Derfor skal boligejeren i hele lånets løbetid betale de aftalte faste betalinger. Effekten af rentebytteaftalen er altså, at boligejeren har fået omdannet sit variabelt forrentede lån til et lån tilsat en rentebytteaftale med betalinger, der på de fleste punkter modsvarer betalingerne på et fastforrentet realkreditlån.

Et overset detalje

I stedet for at bygge en rentebytteaftale på et variabelt forrentet lån kunne boligejeren have valgt at indfri sit variabelt forrentede lån med et nyt fastforrentet realkreditlån. De to måder at finansiere sig på er på en lang række punkter identiske. Men på et punkt er de ikke identiske. Det fastforrentede lån har nemlig en ekstra sikkerhed som det variabelt forrentede lån med rentebytte ikke har: Det fastforrentede lån kan indfries til kurs 100. Et fastforrentet lån stiger i kurs når markedsrenten falder og dermed bliver det dyrere for låntager at førtidsindfri sit lån. Alle lån indfries til kurs 100, men førtidig indfrielse sker til markedskursen. Uden retten til at indfri til kurs 100 kan førtidig indfrielse derfor blive dyr.

Tab på rentebytte under og efter finanskrisen

De variabelt forrentede lån opnåede fra midten af 90erne stor popularitet og afløste i perioder det klassiske fastforrentede realkreditlån som den mest populære form for realkreditfinansiering. Det skete på forventninger om fortsat lave eller ligefrem faldende markedsrenter. I årene omkring finanskrisen blev boligejere bekymrede for stigende renter og begyndte at efterspørge fast rente på deres lån. Nogle låntagere valgte at tilkøbe en rentebytteaftale fremfor det mere naturlige: en egentlig ombytning til et fastforrentet lån. Begrundelsen for det alternative valg af en rentebytteaftale var formodentlig, at den samlede renteomkostning fremstod lavere på pakken bestående af det variabelt forrentede lån og rentebytteaftalen. Men boligejerne glemte en vigtig detalje: Den lavere renteomkostning skyldtes deres fravalg af forsikringen mod rentefald. Måske naturligt nok, idet deres bekymring i første omgang var risikoen for rentestigninger på det variabelt forrentede lån; de ville netop sikre sig mod rentestigninger – ikke mod rentefald. Det viste sig dog at være uheldigt, idet markedsrenterne i de følgende år ikke steg. Istedet faldt de. Da sikringen mod rentefald var valgt bort gav det anledning til tab for berørte ramte låntagere.

Andelsboligforeninger, kommuner og landbrug

Rentefaldet ramte almindelige boligejere, men særligt ramt blev store låntagere som andelsboligforeninger, kommuner og landbrug. Disse havde i stort optaget swaplån og led derfor tab. I en række efterfølgende retssager hævdede låntagerne, at rentebytteaftalerne var indgået på anbefaling fra deres bank. De søgte derfor gennem retssystemet en erstatning for deres tab. Det store billede af retssagerne blev, at domstolene gav pengeinstitutterne medhold. Domstolene fandt ikke grund til antage, at låntagerne ikke havde fået ordentlig rådgivning i banken.

Andre former for rentebytter

Ovenfor er rentebytteaftaler forklaret som bytte af variable renter til faste renter. I andre rentebytteaftaler kan der ske et bytte fra fast rente til variabel rente. Der kan også ske bytte mellem variable renter i to forskellige valutaer. I så fald tales om valutaswaps.

Læs mere i Den Store Danske'

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for rente

Carsten Tanggaard

Professor, Aarhus Universitet