Forholdet mellem en bank og dens kunder er i den klassiske bank bilateralt og handelsformen er dermed OTC.

Banken modtager kontante indskud og yder lån til kunder eller banken yder et lån. Andre klassiske bankforretninger er køb og salg af kontant valuta samt ekspedition af internationale betalinger.

Realkreditlån som OTC

Realkreditlån optages i realkreditinstitutter, men handles bilateralt i en bank, der fungerer som formidler af realkreditlånet til kunden på vegne af et realkreditinstitut. Kunden optager ikke lånet i banken, men i det realkreditinstitut, hvis produkter banken formidler.

Værdipapirhandel som OTC

Handel med værdipapirer på en børs sker som udgangspunkt i kommission, hvilket betyder, at banken handler i eget navn på vegne af kunden. Kunden handler derfor ikke selve værdipapireret med banken. Banken er alene formidler af værdipapirhandlen. Bankens OTC-ydelser til kunden har derfor alene at gøre med kontakten til børsen samt ydelser forbundet med deponering af værdipapiter samt med levering af og betaling for de handlede papirer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig