Rektion, (af lat. rectio 'styrelse', af regere 'styre, lede'), grammatisk betegnelse for det styringsprincip, at et ord i sine omgivelser kræver tilstedeværelsen af et eller flere ord af en anden klasse end det selv eller med andre egenskaber, end det selv har, og fx dikterer dette eller disse ords form. Der er bl.a. rektion, når en præposition efter sig kræver et substantiv i en bestemt kasus, fx på tysk mit med dativ i mit dem Vater 'med faderen'. Rektion afviger derved fra kongruens, som er et krav om ensartethed mellem flere størrelser, jf. et stort hus.