rejer

Rejer. Dybvandsreje (Pandalus borealis).

.

Rejer. Kogt dybhavnsreje.

.

Artikelstart

Rejer, fællesnavn for to grupper af tibenede krebsdyr, Dendrobranchiata og Caridea. Rejer har en tyndhudet, sammentrykt krop, en oftest savtakket pandetorn, lange, tynde gangben og kraftige svømmeben på den krumme bagkrop, hvis halevifte medvirker ved baglæns rejehop.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rejer er vist af slav. opr., jf. oldslav. raku 'krebs'.

Dendrobranchiata

Dendrobranchiata omfatter ca. 450 arter. De har grenede gæller, og første larvestadium er en nauplius uden bagkrop og med ét øje. De mindre former er oceaniske, de større, de penæide rejer (Penaeoidea), lever mest kystnært i varme have, og mange udnyttes kommercielt.

Caridea

Rejer. Dannebrogreje, rød pudsereje (Lysmata amboinensis).

.

Rejer. Fjordreje.

.

Rejer. Fjordreje (Palaemon adspersus).

.

Caridea, de egentlige rejer, har bladede gæller og begynder som zoëa-larver med bagkrop og to stilkede øjne. Især mindre, bundlevende rejer har udpræget farveskifte. Påvirkningerne sker via øjnene og centralnervesystemet til kirtler med hormonsekretion. På mørk bund breder pigmentkorn sig i stjerneformede celler i huden, på lys bund samles de centralt.

En del arter af den store familie Palaemonidae lever på koralrev i symbiose med fx søanemoner; andre i brak- og ferskvand omfatter de største rejer (op til 35 cm lange) og har stor økonomisk betydning. Dybhavets røde Oplophoridae kan fra munden udstøde skyer af lysende stof. Koralrevets knipserejer (Alpheidae) frembringer høje smæld med den ene, ofte monstrøst store klosaks. Atyidae findes i ferskvand i troperne, og mange er huleformer med reducerede øjne.

Af de over 2000 arter af egentlige rejer findes 26 i danske farvande. Meget talrig på sandbund er sandrejen (hestereje, Crangon crangon, 5-7 cm), der er grå og næsten uden pandetorn. Konsumet i Danmark er ringe (den forbliver grå ved kogning), men stort i navnlig Tyskland og Holland: 20.000-30.000 t pr. år. Fjordrejen (roskildereje, Palaemon adspersus, 4-8 cm) er gråbrun med pandetorn. Den fiskes især i Danmark og nydes friskpillet. Dybvandsrejen (dybhavsreje, Pandalus borealis, op til 16 cm) er rød med lang pandetorn. Den forekommer på 50-500 m dybde i det nordlige Stillehav og Atlanterhav og ind i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den er først han i to år (Skagerrak) eller fire år (Grønland) og skifter derpå køn til hun. Der fiskes over 200.000 t årlig, og rejerne forhandles som konserves eller frosne. Se også skaldyr (gastronomi).

Dansk fiskeri. De tre omtalte arter er vigtige for dansk erhvervsfiskeri. Dybvandsrejer fanges med bundtrawl i Skagerrak og på Fladen Grund i den vestlige Nordsø. De største fangster af denne art tages dog i arktiske farvande, ikke mindst ved Grønland. Sandrejer fiskes på ganske lavt vand (1-5 m) langs den jyske vestkyst. Til dette fiskeri benyttes fintmaskede bomtrawl. Fjordrejer fiskes erhvervsmæssigt i de indre danske farvande med ruser; til hjemmebrug kan de endvidere fanges med rejehov (en særlig ketsjer). Danske fangster i 1998: dybvandsrejer i Nordsøen/Skagerrak ca. 6000 t; sandrejer i Nordsøen ca. 2000 t, der i hovedsagen eksporteres til Tyskland; fjordrejer i indre danske farvande ca. 120 t (officielt tal; fangst til hjemmebrug ikke medregnet).

media("http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/63492/=26916855.wmv")

media("http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/63493/=26941158.wmv")

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig