Tangreje (Palaemon elegans) på søsalat. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

rejer

Roskildereje (Palaemon adspersus) på en muslingeskal. Den kaldes også fjordreje og er almindelig i danske fjorde og langs kysterne.

.

Artikelstart

Rejer er et fællesnavn for to grupper af tibenede krebsdyr: Dendrobranchiata og Caridea. De kendetegnes ved en tyndhudet, sammentrykt krop, en oftest savtakket pandetorn, lange, tynde gangben og kraftige svømmeben på en krum bagkrop, hvis halevifte medvirker ved baglæns rejehop.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rejer er vist af slav. opr., jf. oldslav. raku 'krebs'.

Dendrobranchiata

En tigerreje (Penaeus monodon) fremvises på en farm i Filippinerne. Tigerrejen hører til de penæide rejer (Penaeoidea) og kan opnå en anseelig størrelse.
Tigerreje
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Dendrobranchiata omfatter ca. 450 arter. De har grenede gæller, og det første larvestadium er en nauplius uden bagkrop og med ét øje.

De mindre former er oceaniske, mens de større, de penæide rejer (Penaeoidea) overvejende lever kystnært i varme have. Mange af dem udnyttes kommercielt.

Caridea – de egentlige rejer

Caridea har bladede gæller og begynder livet som zoëa-larver med bagkrop og to stilkede øjne. Især de mindre, bundlevende rejer er i stand til at skifte farve. Påvirkningerne sker via øjnene og centralnervesystemet til kirtler med hormonsekretion. På mørk bund breder pigmentkorn sig i stjerneformede celler i huden, mens de på lys bund samles centralt.

En del af arterne i den store familie Palaemonidae lever på koralrev i symbiose med fx søanemoner. Andre findes i brak- og ferskvand, omfatter de største rejer (op til 35 cm lange) og har stor økonomisk betydning.

Der er stor variation. Blandt de mere bemærkelsesværdige er dybhavets røde rejer fra familien Oplophoridae, som fra munden kan udstøde skyer af lysende stof. Koralrevets knipserejer af familien Alpheidae frembringer høje smæld med den ene, ofte monstrøst store klosaks. Rejerne i familien Atyidae findes i ferskvand i troperne, og mange er huleformer med reducerede øjne.

Egentlige rejer i Danmark

Almindelig hestereje (Crangon crangon) findes på sandbund, hvor den bl.a. lever som rovdyr og æder småfisk, muslinger, børsteorme og andre smådyr.
Hestereje
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Af de over 2.000 arter af egentlige rejer findes 26 i danske farvande.

På sandbund er almindelig hestereje (Crangon crangon) ofte meget talrig. Den bliver 5-7 cm lang og er grå og næsten uden pandetorn. Ved kogning forbliver den grå og udnyttelsen i Danmark er ringe. I navnlig Tyskland og Holland er fiskeriet derimod stort, og der landes årligt 20.000-30.000 tons.

Roskilderejen eller fjordrejen (Palaemon adspersus) bliver 4-8 cm lang og er gråbrun med pandetorn. Den fiskes især i Danmark og nydes friskpillet.

Dybhavsrejen (Pandalus borealis), som kan blive op til 16 cm lang, er rød med lang pandetorn. Den forekommer på 50-500 meters dybde i det nordlige Stillehav og Atlanterhav og ind i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den er først han i to år (Skagerrak) eller fire år (Grønland) og skifter derefter køn, så den bliver til hun. Der fiskes over 200.000 tons årligt, og rejerne forhandles som konserves eller frosne. Se også skaldyr (gastronomi).

Dansk fiskeri

Nylandede dybhavsrejer (Pandalus borealis) på havnen i Ilulissat, Grønland. Dybhavsrejen er af stor kommerciel betydning i såvel Danmark som Grønland.
Dybhavsrejer
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

De tre omtalte arter (hestereje, fjordreje og dybhavsreje) spiller en vigtig rolle i dansk erhvervsfiskeri.

Dybhavsrejer fanges med bundtrawl i Skagerrak og på Fladen Grund i den vestlige Nordsø. De største fangster af denne art tages dog i arktiske farvande, ikke mindst ved Grønland. Hesterejer fiskes på ganske lavt vand (1-5 m) langs den jyske vestkyst. Til dette fiskeri benyttes fintmaskede bomtrawl. Fjordrejer fiskes erhvervsmæssigt i de indre danske farvande med ruser; til hjemmebrug kan de endvidere fanges med rejehov (en særlig ketsjer).

I 1998 lå de danske fangster for dybhavsrejer i Nordsøen og Skagerrak på ca. 6.000 tons, i Nordsøen blev der landet ca. 2.000 tons hesterejer, som hovedsagelig blev eksporteret til Tyskland, mens fangsten af fjordrejer i indre danske farvande lå på ca. 120 tons. Dette er de officielle, som ikke medregner fangst til hjemmebrug.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig