Reguleringsteori, makroøkonomisk teori fra sidste halvdel af 1900-t. med udspring i fransk neomarxistisk tænkning, udviklet i opposition til den traditionelle neoklassiske ligevægtsmodel (se ligevægt). Hovedvægten i teorien lægges på analysen af de samfundsmæssige forhold, der regulerer akkumulation af realkapital. Her fremhæves især nationale og internationale konkurrenceforhold, løndannelse, velfærdsstatens funktion og den finansielle sektors institutioner.