Psykosomatik, samspillet mellem psykiske processer og legemlige reaktioner eller sygdomme. Psykologiske forhold spiller en rolle ved de fleste sygdomme. Oprindelig blev begrebet brugt i forbindelse med en bestemt gruppe sygdomme ud fra opfattelsen af, at de legemlige symptomer afspejlede psykologiske forhold, nemlig ubevidste, psykiske konflikter, psykiske traumer eller anden form for psykosocial belastning. Eksempler på sådanne tilstande er hysteriske lammelser, føle- og taleforstyrrelser og epilepsilignende anfaldsfænomener, mavesår, blodtryksforhøjelse og leddegigt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet psykosomatik kommer af psyko- og en afledning af græsk soma 'legeme'.

Årsagsforholdene ved disse lidelser er dog langt mere komplekse, og de må som andre sygdomme opfattes som resultatet af et samspil mellem genetiske og miljømæssige forhold af både psykologisk, biologisk og social karakter. Mavesår skyldes således infektion med bakterien Helicobacter pylori, og leddegigt afspejler immunologiske forstyrrelser.

I en moderne opfattelse af psykosomatik søger man derfor at afklare de mekanismer, hvorigennem psykiske processer kan influere på legemlige sygdomsprocesser og dermed på forløbet af sygdomme. Psykosocialt stress kan fx føre til ændringer i koncentrationen af binyrebarkhormoner og derigennem til uhensigtsmæssig påvirkning af immunologiske forhold. Forskningen søger også at afklare, hvilke psykologiske og sociale faktorer der er særlig betydningsfulde for forløbet af legemlige sygdomme, samt hvordan man gennem psykologisk intervention kan hindre såkaldt somatisering, dvs. at psykosocial belastning skjuler sig bag legemlig sygdomsadfærd som vedvarende smerter, kronisk træthed eller føleforstyrrelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig