Proklise, (af gr. proklisis 'hældning fremad', af pro- og klinein 'hælde'), grammatisk-fonetisk betegnelse for det forhold, at en ordform, som ikke forekommer selvstændigt, hæftes på begyndelsen af et andet ord, fx fransk j'ai 'jeg har' over for suis-je 'er jeg' med enklise. Ved reduktion mister det proklitiske ord ofte sin stavelseskarakter. Grammatisk kan proklise udvikle sig til bøjning i ordets begyndelse, jf. den komplicerede morfologi i keltiske sprog som irsk. Se også ord.