Princeps var en titel, som i den romerske republik blev tildelt førende statsmænd, fx Pompejus og Cicero. Den blev især brugt i sammensætningen princeps senatus om den ofte ældste og mest indflydelsesrige senator, som censorerne havde sat øverst på senatslisten. Det var ham, der blev spurgt først om det emne, som Senatet havde på dagsordenen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet princeps er latin for 'første, forreste, fornemste', af primus 'første' og en afledning af capere 'tage'.

Da kejser Augustus i 28 f.v.t. indtog den uformelle position som princeps senatus, fandt han det politisk hensigtsmæssigt at benytte denne prestigefyldte, men relativt uskyldige titel for at sløre sin næsten enevældige magt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig