Prehnit
Prehnit fundet i Brandenberg, Namibia. Fra samlingen på Statens Naturhistoriske Museum.

Prehnit er et grønligt mineral med glasglans. Hårdheden er 6, og massefylden 2,9 g/cm3.

Faktaboks

Etymologi

Navngivet efter den hollandske oberst Hendrick von Prehn (1733-85) som opdagede mineralet i Sydafrika; 2. led -it

Prehnit krystalliserer orthorombisk og har formelen Ca2Al2Si3O10(OH)2. Pga. den atomare struktur er prehnit både pyro- og piezoelektrisk. Prehnit er et hydrotermalt dannet mineral, hvilket vil sige afsat af varmt, cirkulerende vand, og det forekommer i basalter sammen med bl.a. calcit og epidot. Mineralet findes bl.a. i Grønland og på Færøerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig