praseodym

Artikelstart

Praseodym, grundstof nr. 59; atomtegn Pr. Praseodym er et af lanthaniderne. I 1885 opdagede C. Auer von Welsbach praseodym og neodym, to grundstoffer med næsten ens egenskaber.

Faktaboks

Etymologi
Ordet praseodym kommer af latin praseodymium, af græsk prasios 'grøn', af prason 'porre', og didymos 'tvilling' og latin -ium til betegnelse af grundstof.

Metallisk praseodym kan fremstilles af praseodym(III)klorid ved reduktion med calcium. Det er et blødt, sølvglinsende metal, som i luften oxideres til praseodym(III)oxid.

Praseodym anvendes som katalysator ved visse reaktioner, i nogle legeringer med helt specielle egenskaber og i visse lasere. Didym, dvs. blandingen af neodym og praseodym, benyttes i specialglas, der absorberer gult natriumlys og intet andet. Forbindelser af praseodym i oxidationstrin +3 er som regel grønne. Se også lanthanider.

Egenskaber
Nummer 59
Atomtegn Pr
Navn praseodym
Relativ atommasse 140,908
Densitet 6,77 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 935 °C
Kogepunkt 3512 °C
Opdagelse 1885 (C. Auer von Welsbach)

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig