Pragtegern
Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) er et meget farvestrålende egern, som findes i det sydligste Thailand og Malaysia samt på Sumatra og Borneo. Det opdeles i flere forskellige underarter, som adskiller sig fra hinanden i bl.a. farvetegningen.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Pragtegern er en slægt af små til mellemstore, ofte ret farvestrålende egern. Der kendes ca. 15 arter, som er udbredt i Syd- og især Sydøstasien.

Faktaboks

Også kendt som

Callosciurus

De har en kropslængde, som varierer fra ca. 13 til ca. 27 cm, og en hale, som er nogenlunde ligeså lang. Oversiden er ofte grålig, brun, olivengrøn eller sort. Hos mange arter er bugen kraftigt farvet. Visse arter, som Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii), hører til blandt verdens mest farvestrålende egern.

Pragtegern lever overvejende i regnskov, men visse arter træffes også almindeligt i haver og parker. Rødbuget pragtegern (C. erythraeus) er indført flere steder i verden, hvor det i dag betragtes som en invasiv art. I Europa blev det indført i Frankrig i 1960'erne, mens det har været kendt fra Holland, Belgien og Italien siden 1990'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig