précieuser

Artikelstart

Précieuser, kvinder, der udformede den franske salonkultur fra midten af 1600-tallet. De hævdede kønnenes åndelige ligestilling og den høviske kærligheds karakterdannende betydning.

Faktaboks

Etymologi
Précieuser er fransk, femininum af précieux 'forfinet, kostbar', af latin pretiosus, af pretium 'værdi, pris'.

I salonerne konverserede de om litteratur med særlig interesse for kærlighedens væsen og forholdet mellem kønnene, idet de udviklede et sprog renset for ord og vendinger, der var i modstrid med deres idealer.

De blev parodieret af Molière i Les Précieuses ridicules (1659) og af Ludvig Holberg i Barselstuen (1724), hvor det pretiøse sprog kaldes den "ziirlige Stiil". Précieuserne var forløbere for 1700-tallets blåstrømper.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig