Prædiktive genetiske test er undersøgelser af en persons arvemasse, som belyser en sygdomsrisikoen og gør det muligt at drage slutninger med hensyn til den pågældendes, fremtidige helbredstilstand, som ikke direkte og på kortere sigt afspejler en udvikling i en allerede opstået sygdom. Eksempler på sådanne prædiktive genetiske test er DNA-analyser, RNA-analyser, vævstype- og blodtypeundersøgelser.

Hvad forsikringsselskabet ikke må

Dette indebærer bl.a., at forsikringsselskaber og pensionskasser ikke må betinge indgåelsen af en forsikringsaftale af, at der fremlægges prædiktive, genetiske test, og de må heller ikke senere anmode om at få foretaget sådanne undersøgelser med henblik på eventuel ændring af aftalevilkårene eller opsigelse af forsikringsaftalen. Forsikringsselskaberne og pensionskasserne må heller ikke spørge om, hvorvidt den pågældende tidligere har fået foretaget en prædiktiv undersøgelse.

Hvad forsikringsselskabet godt må

Et forsikringsselskab eller en pensionskasse må derimod gerne indhente oplysninger om forebyggende undersøgelser hos læger eller sygehuse, hvis oplysningerne vedrører sygdomme, forsikrings- eller pensionstager tidligere har haft, eller som allerede er i udbrud. Et forsikringsselskab eller en pensionskasse må ligeledes anmode om og bruge oplysninger om tidligere eller aktuelle sygdomme hos andre personer, herunder forsikrings-eller pensionstagers slægtninge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig