pornografilovgivning

Udbredelse (deling) af seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år er ulovligt og straffes efter straffeloven § 235. Bestemmelsen omfatter også optagelser med direkte udsendelse.

Det er også strafbart at eje eller mod betaling eller gennem internettet at opsøge seksuelt materiale med visuelle gengivelser af personer under 18 år.

Det er også strafbart at medvirke til, at en person under 18 år deltager i "en forestilling med seksuel optræden". En tilskuer til en sådan forestilling kan også straffes. Det fremgår af straffeloven § 227. Forbuddet omfatter live-optræden, herunder striptease eller andre former for nøgendans.

Salg af "utugtige" billeder eller genstande til en person under 16 år er strafbart efter straffeloven § 234, som ikke længere anvendes i praksis. Udtrykket "utugtige" er i andre bestemmelser erstattet af udtrykket "seksuelt", se ovenfor om straffeloven § 226 og § 235.

I 1967 blev regler om forbud mod "utugtige skrifter" afskaffet. I 1969 ophævede man også forbud mod offentliggørelse, udbredelse mv. af "utugtige billeder eller genstande" samt foranstaltning af "offentligt foredrag, forestilling eller udstilling af utugtigt indhold". I 1980 blev der så indført forbud mod udbredelse og besiddelse af "utugtigt" materiale med gengivelser af personer under 18 år, og reglerne herom er flere gange senere blevet udvidet og skærpet, se straffelovens § 235.

I 2000 blev det kriminaliseret at fremstille "utugtigt" materiale med unge som aktører, se straffeloven § 226, som oprindeligt stod i § 230. I 2013 blev betegnelsen "utugtigt" ændret til "pornografisk". I 2023 blev betegnelsen ændret til "seksuelt" med det formål at tydeliggøre, at lovligheden af pornografiske fremstillinger forudsætter, at de medvirkende er voksne, der kan afgive et gyldigt samtykke.

Udtrykket "børnepornografi" har ikke været anvendt i selve loven, men er tidligere blevet brugt i praksis ved beskrivelsen af seksuelle overgreb mod personer under 18 år. Dette anses nu som uheldigt, da betegnelsen "pornografisk" i almindelighed er knyttet til en forudsætning om, at der er tale om materiale med voksne, der med samtykke medvirker i seksuelle fremstillinger. Sprogbrugen kunne give indtryk af, at barnets medvirken var frivillig, og at der dermed var tale om legitimt materiale. I lyset heraf har man ønsket at undgå anvendelsen af betegnelsen "pornografisk" i forbindelse med seksuelle overgreb mod børn og unge. Den terminologiske justering har dog ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for de enkelte paragraffer.

Seksuelt materiale, der forestiller et barn under 15 år, betegnes i lovforarbejderne som "overgrebsmateriale". Hvis materialet omfatter en person, der er fyldt 15 år, men er under 18 år, kan materialet ikke nødvendigvis kaldes "overgrebsmateriale", idet en person, der er fyldt 15 år, efter omstændighederne kan give et gyldigt samtykke til at medvirke til den seksuelle handling, som gengives. Er der tale om gengivelse af en person, der er fyldt 15 år, og som frivilligt deltager i samleje, kan betegnelsen "overgrebsmateriale" således være misvisende, da materialet ikke nødvendigvis i sig selv forestiller et overgreb. Sprogbrugen i straffeloven gælder både seksuelt "overgrebsmateriale" og andet seksuelt materiale, der forestiller en person, der er under 18 år, men over den seksuelle lavalder.

• pornografi
• pornografi (Børnepornografi)
• pornografi (Samfundsudviklingen)
• pornofilm