pligt (om adfærd)

Artikelstart

Pligt, det, som man er moralsk eller juridisk bundet til at gøre, dvs. hvad man bør gøre.

Allerede i antikken udarbejdede især stoicismen begrebet om, hvad der "sømmer sig" (gr. to kathekon 'det passende') for det menneske, der vil leve (lykkeligt) i overensstemmelse med naturen og fornuften. Ciceros skrift De Officiis (Om pligterne) gav disse tanker i arv til eftertiden.

Med Kant blev pligt et centralt moralsk begreb. Det etiske stadium hos Kierkegaard er en pligtetik, mens hans efterfølgere i moderne eksistentialisme i stedet har foretrukket at tale om ansvar. Den britiske moralfilosof W.D. Ross prægede udtrykket prima facie-pligt, dvs. en pligt, der skal opfyldes, medmindre den strider imod andre pligter. Sådanne pligtkonflikter må løses ud fra en konkret afvejning.

I moderne engelsksproget etik diskuteres pligter ofte som utilitarismens nødvendige begrænsninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig