Pladeøgler
Zonosaurus haraldmeieri er en pladeøgle fra det nordlige Madagaskar.
Pladeøgler
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Pladeøgler er en familie af øgler fra Afrika og Madagaskar. Der kendes syv slægter med tilsammen knap 40 arter. Slægterne fordeles på to underfamilier: Gerrhosaurinae, som findes på det afrikanske fastland, og Zonosaurinae, der kun findes på Madagaskar og Seychellerne. Pladeøglerne er nært beslægtet med bælteøglerne.

Faktaboks

Også kendt som

Gerrhosauridae

Det er typisk 30-50 cm lange øgler med tætliggende, pladelignende skæl. Halen udgør mere end halvdelen af kropslængden. Den største art er Matobosaurus validus fra det sydlige Afrika; den kan nå en samlet længde på ca. 68 cm, hvoraf kroppen udgør de ca. 28 cm. Flere af piskeøglerne af slægten Tetradactylus er slangeagtige med meget lange haler og reducerede lemmer.

Pladeøgler lever af overvejende af insekter. De store arter i slægten Matobosaurus æder også planter og mindre hvirveldyr. Alle pladeøgler lægger æg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig