Colt 9 mm pistol.

.

Pistol, kort håndskydevåben, der kan betjenes med én hånd.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pistol kommer af tysk Pistole, vist af tjekkisk píšt'ala 'fløjte, håndskydevåben', af pískat '(at) fløjte', lydefterlignende.

Pistolen har været kendt siden 1400-t. og var indtil midten af 1800-t. fortrinsvis et ryttervåben.

Teknisk fulgte forladepistolen forladegeværets udvikling; det var oprindelig et luntevåben, blev dernæst forsynet med hjullås og fra 1600-t. med flintlås.

Bagladeteknikken opstod omkring 1830, og med Samuel Colts patenterede "seksløber" fra 1835 var den første praktisk anvendelige halvautomatiske pistol en realitet (se også revolver).

Den moderne halv- eller helautomatiske pistol blev udviklet i 1890'erne af brødrene Mauser (se Mauser-våben). Pistolen har i dag en effektiv skudvidde på 25-30 m og en kaliber på ca. 6-11,5 mm med 9 mm som det fremherskende til militært og paramilitært brug. Se også håndskydevåben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig