Pilefamilien, Salicaceae, plantefamilie med 55 slægter, bl.a. pil (Salix), poppel (Populus) og Flacourtia, med ca. 1000 arter. Det er træer eller buske med spredte, hele blade.

Blomsterne, der sidder i tætte aks, er små, enkønnede og uden bloster. Hanblomsten har fra to til talrige støvblade; hunblomstens frugtanlæg er enrummet og udvikler sig til en lille kapsel. Frøene er forsynet med hår og spredes med vinden. Barken og bladene af pil og poppel indeholder salicin, som tidligere blev anvendt ved fremstilling af salicylsyre, der indgår i det smertestillende lægemiddel acetylsalicylsyre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig