Pergament, kalve-, gede- og fåreskind, som ved at blive renset, skærfet, skrabet, udspændt og tørret gøres egnet til at skrive på.
Navnet knytter det til Pergamon, hvor det blev almindeligt fra 200-t. f.Kr. og derfra udbredt i den antikke verden.
Det fortrængte i middelalderen papyrus og havde bl.a. den fordel at det var mere holdbart og lettere kunne falses og sammenhæftes til til bøger i kodeks-form.
Pergament var dominerende i Europas middelalder, men måtte især efter bogtrykkets udbredelse vige for det væsentlig billigere papir. Som materiale til bogbind var det især benyttet i 1600- og 1700-t.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.