pelycosaurer

Artikelstart

Pelycosaurer, sejløgler, uddød dyregruppe, som omfatter tidlige former på pattedyrenes udviklingslinje; undertiden benævnes de sammen med therapsiderne pattedyrlignende krybdyr eller synapsider. Flere arter, bl.a. rovdyret Dimetrodon, havde stærkt forlængede ryghvirveltappe, som sandsynligvis var spændt op med hud og måske spillede en rolle i forbindelse med temperaturreguleringen. De største som fx planteæderen Cotylorhynchus blev over 3 m lange. Kraniet var ofte højt og smalt; visse rovlevende former fangede sandsynligvis padder og fisk på lavt vand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pelycosaurus kommer af græsk pelekys 'økse' og sauros 'øgle'.

De tidligste pelycosaurer kendes fra Sen Karbon (ca. 310 mio. år siden), de sidste fra sidst i Perm (ca. 250 mio. år siden).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig