pashto

Slægtskabsmæssigt tilhører pashto ligesom dari/persisk den iranske sproggruppe, men ikke samme undergruppe. Mens persisk tilhører den sydvestiranske gruppe, er pashto et nordøstiransk sprog ligesom bl.a. ossetisk og yaghnobi; desuden har det visse træk til fælles med den sydøstiranske gruppe, der i moderne tid kun omfatter pamirsprogene.

Pashto inddeles i en sydvestlig dialektgruppe, ligeledes kaldet pashto, der især omfatter dialekterne i Afghanistan, og en nordøstlig, kaldet pakhto, der er udbredt i Pakistan. Uden for de to dialektgrupper står de to små dialekter waziri og wanetsi. Forskellene mellem de enkelte dialekter er især af lydlig art. Inden for ordforrådet består en væsentlig forskel i, at de østafghanske og pakistanske dialekter er præget af et større antal arabiske, persiske og indoariske låneord end de vestlige dialekter, som dog også har mange.

Alle dialekter skrives med den samme modificerede form af det arabiske alfabet. Den skriftlige tradition går tilbage til i hvert fald 1500-tallet.

Der bor knap 20.000 mennesker med afghansk baggrund i Danmark (2021); det skønnes, at ca. en tredjedel af dem har pashto som modersmål, men dette tal er behæftet med stor usikkerhed. Kun enkelte skoler tilbyder modersmålsundervisning på pashto.

For at mindske behovet for lokale tolke i forbindelse med det danske engagement i Afghanistan begyndte Forsvarsakademiet i 2007 at uddanne sprogofficerer i pashto; det første hold blev færdiguddannet i 2009. Siden er pashto udfaset, mens uddannelsen til sprogofficer i dari, der blev indført senere, er bevaret.

• iranske sprog