Papil, (af lat. papilla 'brystvorte', dim. af papula, se papel), hos planter en lille udposning fra overhudsceller, som mindsker sollysets refleksion. Papiller udvikles hyppigst på blomsters kronblade, som derved får et fløjlsagtigt skær, fx hos slægten fløjlsblomst (Tagetes). De ses også på grønne blade hos planter, der vokser i dyb skygge, og som derved udnytter lyset bedre.