Orisha, orixa, betegnelse for de mange vestafrikanske guder fra yoruba-religionen. De dyrkes også i afroamerikansk religion i Caribien og Brasilien. Hver orisha repræsenterer bl.a. et naturfænomen, fx skoven, en bestemt farve, et herskende temparament og en herskende egenskab, fx hjælpsomhed. I religionernes trancedanse identificerer de dansende sig med dem og bærer bl.a. den samme dragt og det samme udstyr, som man forestiller sig guderne bærer. Se også afroamerikanere (afroamerikansk religion).