Opus caementicium er den mørtel, der udgør kernen i antikkens romerske murværk. En skalmur, bestående af eksempelvis opus reticulatum eller opus testaceum, beklædte kernen. Caementicium består af en blanding af sand, mørtel og det revolutionære materiale puzzolan (en vulkansk bjergart), hvori de knytnævestore tufsten blev blandet; se tuf. Dette gav muren den styrke, som har gjort, at mange romerske murværker stadig står den dag i dag.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen er latin, sammensat af opus '(mur)værk' og caementicium, en afledning af verbet cadere, her i betydningen 'slå i stykker' med sigte på de knytnævestore brudstykker af tufsten. Fra caementicium kommer nutidens ord cement.

Brugen af puzzolan gjorde blandt andet, at romerne kunne bygge broer i beton, da kernen hærdedes i vand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig