opmærksomhed

Auditiv opmærksomhed (selektiv hørelse) er fx blevet undersøgt ved at bede forsøgspersoner om ord for ord at gentage (skygge) teksten på et lydbånd, mens båndet afspilles over en høretelefon for det ene øre, og et lydbånd med en anden tekst afspilles for det andet øre.

I 1953 meddelte den britiske psykolog Colin Cherry (1914-79), at forsøgspersoner efter afspilningen kunne beskrive teksten på det lydbånd, de havde haft opmærksomheden rettet imod (den skyggede kanal), men at de næsten intet kunne fortælle om indholdet på det andet lydbånd (den fravalgte kanal).

Cherrys forsøgspersoner lagde ikke mærke til hverken meningsindholdet, enkelte ord eller det talte sprog på den fravalgte kanal. De kunne end ikke afgøre, om lydbåndet var blevet afspillet forlæns eller baglæns.

Forsøgspersonerne bemærkede dog, hvis stemmen på den fravalgte kanal helt forsvandt, eller hvis tonehøjden pludselig blev ændret ved fx skift fra en mands- til en kvindestemme. Cherry konkluderede, at indholdet på en fravalgt kanal kun analyseres mht. grove fysiske træk.

Nyere undersøgelser har bekræftet Cherrys hovedresultater, men også vist, at ord af særlig vigtighed for en person (fx personens eget navn) godt kan opfattes, selvom de præsenteres på en fravalgt kanal.

Visuel opmærksomhed (selektiv synsopfattelse) kan undersøges ved at præsentere forsøgspersoner for kortvarigt fremviste billeder og bede dem rapportere, hvad de ser.

Vor evne til at dele opmærksomheden mellem flere samtidigt præsenterede objekter er fx blevet undersøgt ved at bede forsøgspersoner rapportere så mange bogstaver som muligt fra et billede af en mængde tilfældigt valgte bogstaver.

Ved sådanne forsøg er opmærksomhedens omfang (kapaciteten af visuel korttidshukommelse) blevet bestemt til ca. fire forskellige objekter.

Vor evne til at koncentrere opmærksomheden om bestemte objekter er blevet undersøgt ved at bede forsøgspersonerne gengive så mange som muligt af de objekter, der tilfredsstiller et bestemt selektionskriterium, og se bort fra alle andre objekter.

Stimulusbilledet kan fx vise en blanding af røde og sorte bogstaver, og opgaven kan være at gengive så mange som muligt af de røde bogstaver og se bort fra de sorte.

Sådanne forsøg har vist, at visuel selektion kan baseres på både simple fysiske kriterier (som ved selektion af røde blandt sorte bogstaver) og mere komplekse kriterier (som ved selektion af bogstaver blandt tal), men at selektionsprocesser baseret på simple fysiske kriterier er de mest effektive.

Postperceptuel opmærksomhed er blevet belyst ved studier af vor evne til at udføre flere opgaver på samme tid. Gode betingelser for at udføre to opgaver samtidigt er til stede, når opgaverne er vidt forskellige, og når de hver for sig er lette og velindøvede.

En rutineret bilist kan fx høre radio og køre bil på samme tid. Det er vigtigt, om opgaverne både hver for sig og sammen kan udføres således, at der konsekvent reageres på samme måde, hver gang den samme stimulus forekommer (konsistent afbildning af stimuli på reaktioner).

Udførelse af en opgave med konsistent afbildning af stimuli på reaktioner vil gennem træning blive automatiseret, således at udførelsen kun i ringe grad kræver bevidst kontrol.

Efter automatiseringen kan opgaven normalt udføres samtidig med en anden opgave, medmindre de to opgaver kræver indbyrdes modstridende reaktioner på de samme stimuli. Se også koncentration.

Opmærksomhedsforstyrrelse er en psykisk forstyrrelse hos børn, der viser sig ved ringe koncentrationsevne kombineret med enten let afledelighed eller træghed i opmærksomheden (perseveration). Forstyrrelsen kan forekomme som symptom ved ADHD.

Årsagen til forstyrrelsen er en biologisk betinget mangelfuld kognitiv evne til at regulere opmærksomheden. Dette bevirker, at barnet ikke kan koncentrere sig om væsentlige sansepåvirkninger fra omgivelserne.

Særlig svært er det at skifte mellem forskellige påvirkninger eller at fange de vigtigste blandt flere samtidigt forekommende.