Oldfrue, kvindeligt tyende, som styrede rengøring, vask og strygning i 1800- og 1900-t. på danske herregårde. Oldfruen havde tilsyn med linned, sølvtøj og indbo og opsyn med tjenestepigerne i husholdningen. Stillingen krævede erfaring, og oldfruen var oftest ældre og ugift.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af middelnedertysk oltvrouve, 1. led af old 'gammel'.
Offentlige og private institutioner med større husholdninger beskæftigede også oldfruer.
I dag leder en oldfrue især vask i større institutioner eller rengøring på hoteller.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.