okular

Artikelstart

Okular, lupsystem, der benyttes til at betragte mellembilledet i et optisk instrument som fx et mikroskop eller en kikkert. Et okular specificeres ved lupforstørringen, defineret som normal læseafstand (250 mm) divideret med brændvidden for okularet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet okular kommer af middellatin ocularis 'som hører til øjet', af latin oculus 'øje'.

Okularet har tre funktioner: at virke som lup med stort synsfelt; at placere instrumentets udgangspupil i øjets pupil, således at alt lys, der passerer instrumentets indgangspupil, kommer ind i øjet; at korrigere for afbildningsfejl.

Okularet består af mindst to linser: en feltlinse, der kontrollerer lysoverførslen, og en øjelinse, der virker som lup. Ved passende opbygning af okularet kan det udstyres med fx målestok eller gradskala, der muliggør kvantitative udmålinger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig