ohmmeter

Artikelstart

Ohmmeter, elektrisk eller elektronisk instrument, som måler resistansen af en elektrisk komponent, der forbindes til instrumentets terminaler. Den målte værdi vises digitalt på et display eller med en viser på en skala.

De fleste ohmmetre måler resistans ved at sende en kendt strøm gennem komponenten og måle den derved fremkomne spænding, som er et udtryk for resistansen (se Ohms lov).

Til mere præcise målinger benyttes forskellige bromålinger, hvor komponenten sammenlignes med en kendt resistans i instrumentet. Et sædvanligt ohmmeter har flere måleområder, som kan vælges med en omskifter på instrumentet. Digitale ohmmetre indeholder A/D-convertere, som omsætter strømme og spændinger til data, og det meste af signalbehandlingen udføres af en mikroprocessor.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig