Artikelstart
Octodonter, Octodontidae, familie af sydamerikanske gnavere med otte arter i marsvinegruppen. Navnet hentyder til formen af kindtændernes slidflader. De fleste arter er tilpasset en gravende levevis. Føden udgøres af rødder, rodfrugter, bark og kaktus. Degu (Octodon degu) lever i store kolonier i Peru og Chile.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet octodont kommer af græsk okto 'otte' og odous 'tand', genitiv odontos.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.