nonne (dyr)

Nonne. Larven 1 er karakteristisk ved den mørk-lys-mørke rygtegning og de to vorter med lange hårduske lige bag hovedet; den bliver op til 40 mm. Den lever i forsommeren på nåletræer. De voksne nonner ses i juli-august i nåleskove. Den sort-hvide forvingetegning er meget variabel, og nogle individer er næsten helt sorte. Hunnen 2 er 22-25 mm, hannen 3 18-20 mm.

.

Artikelstart

Nonne, Lymantria monacha, natsværmer hørende til penselspindere (Lymantriidae). Navnet nonne skyldes sommerfuglens sort-hvide forvingetegning. Larven kan leve på både løv- og nåletræer, men den periodevise masseoptræden, som har gjort arten til et af de mest kendte europæiske skadeinsekter i skov, ses næsten udelukkende på gran og fyr.

Faktaboks

Etymologi
Ordet nonne kommer af lat. nonna, opr. ord fra barnesprog med bet. som 'mor, bedstemor, amme'.

I Danmark er økonomisk mærkbare nonneangreb efter en lang pause forekommet et par gange siden 1970.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig