naturlov

Naturlov, i naturvidenskaben generel og velbegrundet sammenhæng mellem fysiske størrelser. Naturlove kaldes i videnskabsteorien også for nomologiske udsagn.

Der er mange typer af naturlove. Nogle er kvalitative og normalt udtrykt i sproglige udsagn som fx "alle salte består af ioner", mens andre, som Maxwells love for elektromagnetisme, er kvantitative og matematisk formulerede.

Naturlove kan være deterministiske som Newtons love i mekanikken, eller udtrykke statistiske sammenhænge som fx Hardy-Weinberg-loven i biologi.

Empiriske love eller lovmæssigheder, fx brydningsloven i optik, giver en korrelation mellem størrelser og har et begrænset gyldighedsområde; de vil ofte kunne udledes af de fundamentale naturlove, der gælder universelt. Det er fysikkens ambition at reducere antallet af disse fundamentale love mest muligt.

Forestillingen om naturlove fandtes ikke i antikken og blev først brugt i 1200-tallet af Roger Bacon. Det spillede dog først en rolle fra 1500-tallet og blev i det følgende århundrede grundlaget for den nye naturvidenskab.