nældens takvinge

Nældens takvinge blev valgt som Danmarks nationalsommerfugl i begyndelsen af 1990'erne.

.

Nældens takvinge, Aglais urticae, dagsommerfugl af takvingefamilien. Den voksne sommerfugl kan ses de fleste af årets måneder, men arten har i Danmark, hvor den er vidt udbredt, normalt kun en enkelt generation årlig. Den tornede larve lever i forsommeren på nælder. Arten blev valgt som Danmarks nationalsommerfugl i begyndelsen af 1990'erne.

Nældens takvinge, der også kaldes lille ræv, kan forveksles med den i Danmark meget sjældne kirsebærtakvinge eller stor ræv, der dog er større og ikke har hvide pletter på forvingerne.

Se også nældesommerfugl.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig