Music information retrieval er et tværfagligt forskningsfelt. Det beskæftiger sig med at udvikle computerbaserede metoder til at finde, analysere og bruge information om musik. Praktisk bliver MIR bl.a. brugt til at lave anbefalinger på musiksites, transskribering af musik til noder og til AI-baseret musikproduktion.

Faktaboks

Også kendt som

MIR

Feltet opstod i 1990’erne, fordi der opstod udfordringer med musikinformationssøgning i takt med den tiltagende digitalisering. Feltet etablerede sig som en selvstændig disciplin i starten af 2000’erne, ikke mindst med grundlæggelsen af ISMIR, det internationale selskab for MIR-relaterede studier. Forskningsfeltet engagerer både offentligt og kommercielt ansatte forskere.

MIR beskæftiger sig med at udtrække forskellig slags information om musik. Data kan udtrækkes af fx lydfiler, MIDI-repræsentationer eller noder. Det kan være data om bestemte musikalske elementer (fx tempo eller toneart), hele sange eller grupper af sange (på op til adskillige millioner). Desuden behandles kontekstuelle, musik-relaterede kilder, fx bruger-klassificeringer af musik på streamingplatforme eller musikerbiografier i online leksika.

Brug af MIR

MIR har et bredt anvendelsesområde. Det bruges bl.a. til:

  • Musikklassifikation: Identifikation og kategorisering af musik efter fx genre, stil, periode, mood eller aktivitet på fx streamingplatforme, i online arkiver eller musikleksika.
  • Musikanbefalinger: Udvælgelse af musik fx i forhold til lignende musik og med henblik på fx sammensætning af playlister eller købsanbefalinger på online musiksites.
  • Adskillelse og genkendelse af lydkilder: Separation og identifikation af fx instrumenter i musikstykker eller sammenligning af musikstykker, fx for at identificere samples.
  • Automatisk transskription af musik: Konvertering af lydoptagelser til fx noder, akkordskemaer eller MIDI-filer gennem avanceret lydanalyse.
  • Musikgenerering: Komposition eller produktion af ny musik fx med afsæt i stilistiske idealer eller et eksisterende musikalsk repertoire.

MIR’s udvikling og faglige indflydelser

MIR har rødder i digital biblioteks- og lydbehandlingsforskning, og derfor har fx klassifikation været et centralt anliggende. Men feltet har udviklet sig til en bred tværfaglig disciplin, der kombinerer viden og tilgange fra bl.a. datalogi, informatik, musikvidenskab, audio engineering, psykoakustik, psykologi og kognitionsforskning.

Feltet har været præget af en række definitioner, der fremhæver forskellige aspekter af MIR – fra den tværfaglige karakter af MIR-studier til deres fokus på fx indholdsanalyse eller multimodalitet (dvs. analysen af musik på forskellige niveauer og i forskellige formater).

MIR baserer sig på et bredt spektrum af metoder, fra ‘håndholdt’ musikanalyse, som i det tidlige music genome project, der dannede afsæt for streamingtjenesten Pandora, til computerbaserede analyser af lydfiler og kontekstuelle kilder. Der er udviklet forskellige tilgange til identifikation af lydlige eller musikalske træk, fx tonehøjde, timbre, tempo, energi. Desuden kombineres forskellige træk eller data på forskellige niveauer af analyse til mere overordnede beskrivelser som fx identifikation af toneart, melodi, form, genre eller mood.

MIR-baserede værktøjer udvikles ud fra akkumulerede analyser af musik eller musikkultur og de datasæt, de genererer. Datasæt kan danne afsæt for udviklingen af modeller eller for maskinlæring, og dermed algoritme- eller AI-baserede redskaber. Det er ikke mindst i den henseende, at MIR har spillet en hovedrolle i den gennemgribende digitale omkalfatring af musiklivet gennem de seneste årtier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig