Mordvinsk er et finsk-ugrisk sprog, der tales af ca. 70% af den mordvinske befolkning i og omkring republikken Mordova i Rusland. Sammen med mari udgør mordvinsk den volgaiske sproggruppe. Mordvinsk består af to hoveddialekter, erza og mokša, der af mordvinerne betragtes som særskilte sprog, og som begge har eget skriftsprog og er ret forskellige med hensyn til bøjnings- og lydsystem. Begge dialekter er særlig rige på modi, hvoraf der findes syv. Både erzaog mokša er stærkt påvirket af russisk. Den første trykte bog på mordvinsk er en katekismus fra 1788.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig