Mobilkommunikation. Et opkald fra en dansk mobiltelefon i udlandet går via radiobølger til en lokal basisstation, der gennem det internationale, faste net skaber forbindelse enten til en fastnetabonnent eller en anden mobilbruger. Regningen for samtalen kommer fra den danske mobiloperatør, som den udenlandske operatør har en såkaldt roaming-aftale med.

.

Mobilkommunikation, kommunikation til og fra mobile brugere via radiobølger. Det kan være gennem lukkede net, som bruges af fx politi og taxa, eller åbne net til almindelig telefoni.

NMT, det nordiske mobiltelefonnet fra begyndelsen af 1980'erne, var det første internationale netværk, som ud over at dække de nordiske lande fik stor udbredelse andre steder i verden. Fra midten af 1990'erne introduceredes imidlertid et mere avanceret, digitalt mobiltelefonsystem, GSM (Global System for Mobile Communications), som var resultatet af et samarbejde mellem europæiske telefonselskaber. GSM er et såkaldt andengenerationssystem, og på trods af navnet er det ikke et globalt system, idet man i Japan og i USA betjener sig af andre systemer. Systemerne kan ikke kommunikere indbyrdes; de er alle baseret på udbredelse af radiobølger langs jordoverfladen, mens egentligt globale systemer må benytte satellitsystemer, der fungerer, uanset hvor på jordkloden man befinder sig.

Baseret på udviklingen inden for mikroelektronik blev det muligt at skabe små bærbare lommetelefoner, hvilket medførte en kraftig vækst i antal brugere, således at ca. hver tredje dansker i slutningen af 1990'erne var tilknyttet systemet. En samtidig liberalisering af telekommunikation, der tillod flere uafhængige selskaber at udbyde telefonitjenester, var også medvirkende til væksten.

Kommunikationen mellem en mobiltelefon og det faste telefonnet foregår, ved at der oprettes en radioforbindelse mellem mobiltelefonen og en basisstation, der er en fast installation med et antal antenner, sendere og modtagere. Dækningsområdet omkring en basisstation kaldes en celle, og celler kan typisk have en udstrækning fra 20-30 km ned til nogle få kilometer i byområder. For GSM-systemet er der på en basisstation et vist antal frekvensbånd til rådighed. Hvert bånd udnyttes i korte tidsperioder, og en bruger har adgang til nettet i hver ottende periode. Disse perioder er så korte, at brugeren ikke mærker afbrydelsen, men systemet er medvirkende til at øge antallet af samtidige brugere.

Forbindelsen til en basisstation etableres, når brugeren tænder for sin mobiltelefon. Telefonen udsender nogle kontrolsignaler for at meddele, at man ønsker at tilkoble sig, og mobiltelefonens chip sender automatisk information om, hvem man er. Det kan være i et fremmed land langt fra brugerens hjemmeadresse, blot der i landet er et GSM-system. Såfremt der er en ledig frekvens og ledig tidsperiode, kontrollerer systemet først, om brugeren er lovligt tilknyttet systemet i hjemlandet. Hvis det er tilfældet, markeres kontakten på telefonens lysdisplay med kodenavn for det selskab, basisstationen hører under, og brugeren kan nu anvende mobiltelefonen som en almindelig telefon og trykke et nummer ind. Basisstationen er tilknyttet en digital telefoncentral, der kan koble forbindelsen op til det globale faste telefonnet eller til en anden mobiltelefonbruger, der evt. er tilknyttet et helt andet mobiltelefonselskab.

Hvis basisstationen hører under et andet selskab (evt. i udlandet) end brugerens eget, går der meddelelse til brugerens selskab om, hvor tilkoblingen er sket. Ved et eventuelt opkald, ligegyldigt hvorfra, ved systemet derfor, at brugeren er gæst på en bestemt basisstation, og samtalen dirigeres dertil.

Tilslutninger til det analoge radionet, NMT (1. generation mobiltelefoni), ophørte i 2002, og det digitale GSM (2. generation) er siden det dominerende. UMTS (3. generation) er udviklet til at behandle multimedietransmission (billeder, video, data) og således kommunikation med internettet.

Se også mobiltelefon og sms.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig