Miskito er et af de mest udbredte oprindelige sprog i Nicaragua, hvor det tales af ca. 150.000 mennesker (1993) fra den etniske gruppe af samme navn. Sproget tilhører sprogfamilien misumalpan, der måske er beslægtet med chibcha-sprogene.

Miskito tales især i den nordøstlige del af Nicaragua og er ved siden af spansk lingua franca i denne region, hvor det desuden anvendes desuden i grundskolen. I Honduras tales sproget af en mindre gruppe ca. 10.000 mennesker, overvejende i Moskitoregionen ved den caribiske kyst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig