Mind-map, teknik til at skabe overblik over et kompliceret emneområde. Emnets hovedtema optegnes midt på et stykke papir, hvorefter associationer og implikationer noteres som grene og undergrupper i et stadig finere net af undertemaer med evt. indtegnet indbyrdes sammenhæng.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet mind-map er engelsk og er dannet af mind 'bevidsthed, sind' og map 'kort'.
Metoden kan også benyttes som overbliksgivende notatteknik. I computerprogrammeringens intuitive brugergrænseflade ligger mind-map-principperne bag fx rækkefølgen af forskellige skærmbilleder og deres indbyrdes relationer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.