association (forestillingsforbindelse)

Association, Association bruges som betegnelse for en forbindelse, et bånd, mellem to forestillinger, mellem en påvirkning og en forestilling eller mellem en forestilling og en respons. Grundlæggende er der i psykologien tale om en forbindelse mellem to fænomener, der knyttes sammen ved indlæring, fx associationen mellem en stimulus ("rødt lys") og en reaktion ("stop").

Udtrykket association har en lang historie både i filosofi og psykologi. Allerede Platon beskæftigede sig med begrebet. Ifølge Platon fremkalder synet af en genstand association til genstandskategorien; fx vil synet af en kat fremkalde begrebet "kat". Hos Aristoteles finder man de første forsøg på at forklare, hvad der skaber association mellem to fænomener, fx nærhed i tid og rum (berøring), lighed og kontrast. I psykologien omtales de som de klassiske associationslove.

Disse klassiske filosofiske overvejelser blev videreført af en række britiske filosoffer i 1700-t., kaldet empiristerne, med navne som David Hume, John Locke, James Mill og sønnen, John Stuart Mill; fx mente Hume at kunne forklare association som det, der bevirker vores oplevelse af årsag og virkning.

Den tyske psykolog Hermann Ebbinghaus foretog de første eksperimentelle undersøgelser af association i forbindelse med studier af indlæring, hukommelse og glemsel, publiceret 1885 i bogen Über das Gedächtnis. Han anvendte meningsløse stavelser og cifre, som han brugte i sine omfattende forsøgsrækker, med sig selv som forsøgsperson. Hans glemselskurve er stadig gyldig og har i mange år inspireret til utallige psykologiske fosøg. Ebbinghaus repræsenterer skiftet fra den spekulative til den eksperimentelle psykologi.

I den behavioristiske indlæringspsykologi i 1900-t.s første halvdel er association et nøglebegreb til forklaring af indlæring. Det gælder både den russiske fysiolog Pavlovs eksperimenter og den amerikanske psykolog John B. Watson. Det udtrykkes ofte med forkortelser som S-R forbindelser, direkte forbindelser mellem stimuli (S) og respons (R), eller S-O-R forbindelser, forbindelser mellem stimuli og respons, hvor der antages at være associationer også mellem organismen (O) og stimuli og mellem organismen og respons. Der sker således et afgørende skift fra optagethed af associationer mellem sansninger og tanker til direkte iagttagelige forhold med udtrykkene stimulus (S) og reaktion (R). Den spekulative og introspektive psykologi træder i baggrunden til fordel for undersøgelse af det iagttagelige og målelige.

Den amerikanske psykolog E.L. Thorndike udviklede en indlæringspsykologi, der byggede på konnektion, et andet udtryk for association. Thorndike udviklede trial-and-error metoden; dyr kunne frit prøve sig frem for at klare en opgave, fx for at komme ud af hans problemkasse. Hans konnektionisme bygger på, at dyret eller forsøgspersonen kan handle aktivt under forsøgene. Han udvidede associationslovene med øvelsesloven om gentagelse, der fører til indlæring, og effektloven, der siger, at handlinger, der fører til positive resultater, læres og huskes, mens de øvrige glemmes. Der dannes således konnektioner eller associationer mellem situation og reaktion.

Begrebet association ligger på tilsvarende måde som et grundlag hos indlæringspsykologer som C.L. Hull og E.C. Tolman.

I nyere psykologi har association fået en mere underordnet rolle som forklaring på indlæring, både i perceptionspsykologi, kognitionspsykologi, indlæringsteorier og udviklingspsykologi, da man erkender, at der er tale om komplekse forhold, hvor association ikke mere er et centralt begreb i forsøgene på at forstå de psykologiske processer. I løbet af 1980'erne er udtrykket konnektionisme dukket op — især i kognitiv videnskab. Det dækker kun på et meget grundlæggende plan det klassiske begreb association. Konnektionisme er et samlende udtryk for kunstige neurale netværk, der optræder som modeller for hjernens informationsbehandling. I disse netværk udfører særligt konstruerede computere komplicerede parallelle informationsbehandlinger (processeringer) i stedet for den digitale computers serielle informationsbehandling. I nyere kognitionspsykologi er introspektion og fænomenologi igen blevet en anerkendt forskningsstrategi efter et halvt århundredes forkastelse, da interessen for bevidsthedens funktionsmåder er stigende.

I klinisk psykologi, psykoanalyse og eksperimentel psykologi anvendes en række forskellige personlighedsundersøgelser, der bygger på association. Ved frie associationer skal personen associere ud fra egne indfald; det antages, at sådanne associative forløb kan åbne for adgang til og mulighed for tolkning og indsigt i ubevidste lag i personligheden. Ved kontrollerede associationer giver psykologen et stimulusord, som personen skal give sin umiddelbare reaktion på; det menes at kunne give indsigt i følelsesmæssige forhold og blokeringer.