Mikkyo, (jap. 'hemmelig lære'), begreb i esoterisk buddhisme i Japan, især i shingonbuddhismen, som understreger forskellen mellem kengyo, den "åbenbarede lære", som den historiske Buddha fremførte, og den "skjulte, hemmelige lære", som kan føres tilbage til Vairocana, den universelle Buddha. Lære blev ca. 800 systematiseret af Kukai.