Mendikantordener, (1. led af lat. mendicare 'tigge'), tiggermunkeordener, religiøse ordener opstået i 1200-t., der kræver absolut ejendomsløshed ikke kun af det enkelte ordensmedlem, men af institutionen som sådan. Ud over de fire store mendikantordener, franciskanere, dominikanere, karmelitere og augustinereremitter, findes der mindre, fx servitere og trinitarer.