Matros er et medlem af et skibs menige dæksbesætning. I handelsskibe erstattede man i 1975 betegnelsen matros med skibsassistent i forbindelse med en omlægning af uddannelsen.

Faktaboks

Etymologi

ordet kommer af nederlandsk matroos, af gammelnederlandsk matenot, matgenoot, af mat 'mad' og (ge)noot 'kammerat', så egentlig betød det 'madfælle'

Også kendt som

ubefaren eller befaren skibsassistent

En person, der ønsker at stå til søs, skal gennemgå et grundforløb på en søfartsskole på 20 uger. Herefter er vedkommende ubefaren skibsassistent og kan stå til søs som en del af et handelsskibs sikkerhedsbesætning. Det er et krav at personen er fyldt 18 år.

Efter 12 måneders effektiv sejltid kan en ubefaren skibsassistent tage yderligere 20 ugers uddannelse på en søfartsskole for herefter at kunne stævne ud som befaren skibsassistent.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig