Blå marlin
Blå marlin (Makaira nigricans) ved Bahamas.
Blå marlin
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Marliner er en betegnelse for tre slægter af store, marine benfisk, som sammen med spydfiskene og sejlfiskene udgør familien Istiophoridae. Snuden er forlænget til et sværd. Der er to rygfinner, hvor den forreste er høj og spids fortil og derefter bliver lavere ned ad kroppen.

Faktaboks

Etymologi
af engelsk marline (spike) 'merlespiger', spids jernpren til tovsplejsning, efter snudens form.
Også kendt som

Makaira, Istiompax, Kajikia

De tre slægter er Makaira med 1-2 arter, Istiompax med en enkelt art og Kajikia med to arter. Af dem er sort marlin (Istiompax indica) den største og kan nå en længde på 4,65 m og en vægt på op til 750 kg.

Marlinerne findes i de varmere dele af alle oceaner. De er ikke set i danske farvande.

De er populære sportsfisk, især blå marlin (Makaira nigricans).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig