markmus

Markmus, Microtus, slægt af gnavere inden for studsmusene med brunlig pels, kort hale, små ører og små øjne. Markmus er planteædere; føden er hovedsagelig græsser og halvgræsser.

I Danmark findes to arter, den almindelige markmus eller nordmarkmusen, Microtus agrestis, og sydmarkmusen, M. arvalis; de ligner hinanden til forveksling.

Nordmarkmusen er udbredt og talrig over hele landet, mens sydmarkmusen kun findes i Jylland syd for Limfjorden. Nordmarkmusen findes sjældent på marker, men er knyttet til arealer med tæt, højt græs som fx ugræssede enge og skovlysninger. Den kan volde betydelig skade ved at gnave barken på unge træer, især bøg og frugttræer. Sydmarkmusen findes oftest på græssede enge og i markafgrøder. Som skadevolder er den især kendt for at grave gange, som kan løsne græsdækket og underminere diger, i Danmark fx set på Rømødæmningen. Begge arter er betydningsfulde byttedyr for rovfugle og rovdyr.

Læs også om almindelig markmus i Dansk Pattedyratlas.