mango

Mango. Frugt.

.

Mangotræer giver skygge til landsbymøde i Zambia.

.

Mango, Mangifera indica, planteart i familien Anacardiaceae; stammer antagelig fra NØ-Indien og Myanmar (tidl. Burma) og er nu et af de vigtigste tropiske frugttræer. Det er et 15-18 m højt, stedsegrønt træ med smalle, op til 30 cm lange, helrandede, mørkegrønne blade, der danner en tæt krone.

Faktaboks

etymologi:
Ordet mango kommer via port. og indonesisk fra tamil mankay, af man 'mangotræ' og kay 'frugt'.

Blomsterne er små, lyserøde, vellugtende og samlet i grenede klaser. Frugten er en skævt ægformet, grønlig til rødlig stenfrugt, sædvanligvis med en vægt på 250-400 g.

Mango har været dyrket på Det Indiske Subkontinent i mindst 4000 år. I SØ-Asien findes ca. 60 vilde arter i slægten Mangifera, flere med spiselige frugter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig