Mandhelg, beskyttelse, som ifølge de nordiske love i middelalderen tilsikredes det enkelte samfundsmedlem i henseende til legeme og ejendom. Den, der fradømtes sin mandhelg, mistede efter de danske landskabslove sin retsbeskyttelse over for domhaveren. Tab af mandhelg, der desuden medførte, at den domfældte var udelukket fra at optræde som sagsøger på tinge, anvendtes bl.a. for at tvinge ham til at opfylde dommen.