mamlukker

Mamlukker. Kampberedt mamluk på europæisk stik fra begyndelsen af 1800-t., dvs. fra deres nedgangstid. I 1798 blev en mamlukhær slået af Napoleon i Egypten, og fra begyndelsen af 1800-t. mistede de deres indflydelse, da den egyptiske vicekonge, Muhammad Ali, eliminerede mamlukkerne som klasse.

.

Artikelstart

Mamlukker, slavesoldater, en vigtig institution i den middelalderlige islamiske verden. Mamlukkerne var tyrkiske og tjerkessiske drenge, der blev opkøbt af muslimske købmænd og ført til Cairo. Her blev de solgt til stormænd og givet en streng militær opdragelse, som for de dygtigste af dem medførte, at de selv blev stormænd.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mamluk kommer af arabisk mamluk 'en, der er ejet'.

Mamlukkernes glansperiode tog sin begyndelse i 1250, da mamlukiske officerer i Cairo myrdede arvtageren til det ayyubidiske dynasti og udråbte en af deres egne til sultan. Fra Cairo kontrollerede mamlukiske sultaner nu i 250 år et rige, der indbefattede Egypten, Syrien og den vestlige del af Den Arabiske Halvø. Trods stadige indre opgør lykkedes det mamlukkerne at holde sammen på deres rige og befri de islamiske kernelande først fra korsfarerne, senere fra mongolerne. I 1516 led mamlukkerne et afgørende nederlag til osmannerne.

Institutionen vedblev at fostre militære og politiske stormænd i Egypten indtil begyndelsen af 1800-t.

Arkitektur og kunst

I Cairo udfoldedes en rig kunstnerisk aktivitet, navnlig på arkitekturens område. Det begyndte med sultan Baybars' store moské fra 1269 uden for bymurene og nåede et højdepunkt med Qalauns store bygningskompleks fra 1285 med sultanens mausoleum, en madrasa og et stort hospital.

Også efterfølgende herskere og magtfulde hoffolk satte sig et minde gennem kuppeloverdækkede gravbygninger, ofte med en tilknyttet madrasa af den korsformede type, fx sultan Hasans madrasa fra 1359. Madrasa al-Gawhariya fra ca. 1440 blev i 1980'erne restaureret af Det Kgl. Danske Kunstakademi.

I bl.a. Syrien udfoldedes en kunst i mindre målestok, især miniaturer og arbejder i keramik, glas, træ og metal.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig