Artikelstart
Magnetisk flaske, specielt formet magnetfelt, som bruges inden for forskningen i fusionsenergi til at holde plasmaer indesluttet. Feltet dannes af en række spoler med fælles akse og samme strømretning. Spolerne ligger tættest ved rækkens ender, hvorved feltstyrken her bliver større end i midten. I et plasma i dette felt vil de ladede partikler reflekteres af det stærke felt i enderne, som derved virker som magnetiske spejle, der holder plasmaet indesluttet.
Plasmaer i magnetiske flasker er udsat for en række instabiliteter, der begrænser indeslutningen. Magnetiske flasker er derfor uegnede for plasmaindeslutning i fusionsreaktorer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.