måned

Måned, den tid, Månen bruger til at fuldføre et omløb om Jorden. Astronomer definerer fire forskellige slags måneder: den synodiske måned (29 d 12 h 44 min) er tidsrummet fra en nymåne til den næste, idet gr. synodos ('samgang, møde') angiver, at Månen slår følge med Solen. Den sideriske måned (27 d 7 h 43 min) er tidsrummet, fra Månen passerer en fiksstjerne, til den passerer den samme stjerne igen. Denne måned er kortere end den synodiske, fordi Solen i det samme tidsrum har bevæget sig ca. 27°. Den tropiske måned, hvori Månens længde (afstand fra forårspunktet) vokser med 360°, er nogle få sekunder kortere end den sideriske pga. præcessionen. Den drakonitiske måned ('dragemåneden', ca. 3 h kortere end den sideriske) er tidsrummet fra Månens passage af ekliptika fra nord til syd indtil næste passage i samme retning. Navnet hentyder til, at formørkelser kun kan indtræffe ved månebanens skæringspunkter med ekliptika, og i den ældste mytologi tolkede man formørkelser, som at en drage havde slugt himmellegemet.

Af de fire må den synodiske anses for den "naturligste", fordi månefaserne er meget påfaldende og kan observeres umiddelbart, og det er den, der har givet anledning til kalendermåneden. Se også kalender og månekalender.

Årets tolv måneder

Årets tolv måneder har fra oldtiden hver sit navn. I den gregorianske kalender er de gammelromerske navne videreført: januar (efter guden Janus med to hoveder), februar (renselsesmåned), marts (efter Roms skytsgud Mars), april (af omstridt oprindelse), maj (efter gudinden Maia), juni (efter gudinden Juno), juli (oprindelig Quintilis, omdøbt efter Julius Cæsars død), august (oprindelig Sextilis, men omdøbt for at hædre kejser Augustus), september, oktober, november, december (hhv. 7., 8., 9. og 10. måned, hvilket dokumenterer, at året oprindelig begyndte 1. marts). De enkelte måneders dagetal har ligget fast siden Cæsars reform i 45 f.Kr.

De oldgræske bystater havde forskellige kalendere. I Attika hed månederne således, regnet fra sommersolhverv: Poseideon, Gamelion, Anthesterion, Elaphebolion, Munichion, Thargelion, Skirophorion, Hekatombaion, Metageitnion, Boedromion, Pyanopsion, Maimakterion.

I den oldegyptiske kalender, den ældste vi kender, er året inddelt i tre årstider a fire måneder a 30 dage regnet fra Nilens oversvømmelse: Thoth, Phaophi, Hathyr, Khoiak, Tybi, Mekheir, Phamenoth, Pharmouthi, Pakhon, Payni, Epiphi, Mesore. Dertil kommer fem epagomenai, ekstra dage, som bringer året op på 365 dage.

Den mosaiske kalender regner årets begyndelse fra den første nymåne efter efterårsjævndøgn. De 12 (13) måneder er tishrei, heshvan, kislev, tevet, shevat, adar (I og II), nisan (påskemåned), ijar, sivan, tamuz, av, elul.

Den rullende muslimske kalenders måneder er muharram, safar, rabi' I, rabi' II, jumada I, jumada II, rajab, sha'ban, ramadan (fastemåned), shawwal, dhu l-qa'da, dhu l-hijja.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig