Lystprincip, psykologisk lovmæssighed, ifølge hvilken mennesket stræber efter at opnå lyst og undgå ulyst; især anvendt inden for psykoanalysen.

Lystprincippet kendetegner det usocialiserede barn, der spontant søger tilfredsstillelse af det mindste ønske uden tanke på følgerne. Denne funktionsmåde optræder desuden i ønskefantasier, drømme og visse psykopatologiske tilstande.

I den normale udvikling afløses lystprincippet af realitetsprincippet, hvor lystprincippets overordnede målsætning bibeholdes, men hvor den uhæmmede lystsøgen suspenderes med henblik på en mere langsigtet lystopnåelse baseret på evnen til ulysttolerance og realitetserkendelse.

Freud mente, at lystprincippet på trods af opdragelsen overvintrer i det ubevidste og er årsag til den psykiske konflikt mellem det ubevidste og de realitetsprincipstyrede dele af personligheden. Han anså de to principper og samspillet mellem dem som gyldig forklaring på alle psykiske processer, indtil han sent i sit forfatterskab blev opmærksom på, at dødsdriften (se drift) i kombination med svære traumatiske oplevelser kan fremtvinge en selvdestruktiv psykisk funktionsmåde, der ligger hinsides såvel lystprincippet som realitetsprincippet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig