Luftfugtighed er et mål for luftens indhold af vand i dampform, vanddamp. Den absolutte luftfugtighed udtrykkes oftest som massen af vanddamp i 1 m3 luft (g/m3), og den relative luftfugtighed som forholdet (i pct.) mellem den aktuelle mængde vanddamp og den maksimalt mulige mængde ved de aktuelle værdier for temperatur og tryk.

Kondensation

Vanddamp er den eneste af atmosfærens luftarter, som under normale atmosfæriske forhold kan kondensere, dvs. skifte fra gas til flydende form. Kondensationen sker i princippet, når damptrykket overstiger mætningstrykket (givet ved temperaturen), men er i praksis afhængig af flere forhold, hvor det vigtigste er tilstedeværelsen af kondensationskerner. Den maksimale absolutte luftfugtighed mindskes, når temperaturen falder. Det vil sige, at den relative luftfugtighed stiger, når en luftmasse afkøles. Dette forhold er grundlæggende for nedbørsdannelse.

Absolut luftfugtighed

De højeste tal for absolut luftfugtighed findes ved jordoverfladen i troperne, idet fx en 35 °C varm luftmasse kan indeholde ca. 40 g vanddamp pr. m3. Til sammenligning kan 20 °C varm luft indeholde 17-18 g, og en polar luftmasse på −30 °C kun 0,4 g pr. m3. Tallene afspejler den almindelige erfaring, at dansk sommerregn almindeligvis er mere intens end vinterregn, og at tropiske regnskyl kan være meget kraftigere.

Fordelt jævnt over Jorden svarer atmosfærens luftfugtighed i kondenseret form til et vandlag på 2,5 cm. I stratosfæren er fugtigheden meget lav, men kondensation og skydannelse forekommer i særlige situationer. Den ozonnedbrydning, som foregår over polarområderne, forudsætter dannelsen af sådanne skyer.

Fordampning

Luftens vanddampindhold kommer næsten udelukkende fra Jordens overflade; energien til fordampningen hentes fra jordens og havenes varme. Denne fordampningsvarme afgives til atmosfæren ved kondensationsprocessen. Når den dannede vanddråbe falder ned som nedbør, vil varmen forblive i luften, som derved er blevet lidt varmere. På globalt plan, netto og i gennemsnit overføres der herved ca. 70 W/m2 fra Jorden til atmosfæren.

Klimaændring

Luftfugtigheden spiller en vigtig rolle for drivhuseffekten. Isoleret betragtet er vanddamp en kraftigere virkende drivhusgas end andre gasser, men fordi den opholder sig så kort tid i atmosfæren inden den kondenserer, viser modelberegninger en forholdsvis ringe påvirkning af den globale opvarmning. Påvirkningen øges dog i takt med at temperaturen stiger, fordi varmere luft kan indeholde mere vanddamp end køligere luft.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig